Mange har allerede en idé om, hvor i verden de vil på Cruise – skal det være Caribien, Middelhavet eller måske noget endnu mere specielt som Sydamerika eller Alaska? Der er et væld af muligheder og en del vælger ikke deres krydstogter udfra sejlruten, men mere udfra hvordan vejret vil være undervejs samt hvilke faciliteter der vil være ombord på skibet. Med tiden bliver det sådan at det bliver livet ombord på skibet, der bliver det afgørende, fremfor destinationen, når man lige ser bort fra Alaska, Galapagos og de norske fjorde, hvor det jo netop er destinationen der er det afgørende. Dette betyder naturligvis ikke at det er uinteressant, hvor rejsen går hen og man kan ud fra nogle lidt grove betragtninger vælge sin destination. Krydstogt til Middelhavet er meget om vejret og livet ombord, samt de kulturelle oplevelser man får undervejs når man går i land. Caribien er meget sol, sommer og strand, så det er her man oplever de lækreste badestrande. Skandinavien er meget populær for sydeuropæerne – specielt et krydstogt i de norske fjorde er et hit. Alaska er også meget naturoplevelser, der kan kombineres med en togtur inde på land. Sydamerika vinder mere frem, hvor man kan sejle hele vejen rundt. Vil man opleve Asien, er et krydstogt her et hit. Man undgår dermed at blive en del af den stress der er omkring denne verdensdel. Andre faktorer der spiller ind kan være hvor let det er at komme til havnen hvor krydstogtskibet sejler ud fra.